
Vores samarbejdspartnere i Indien ( Tamil Nadu ) og Bangladesh er små organisationer, der
arbejder ude i landsbyerne, og som gennem blandt andet gadeteater og undervisning prøver
at gøre folk mere bevidste om, hvordan de i fællesskab kan forbedre deres forhold.
Målgruppen er de mest undertrykte grupper i de to lande - især kvinder, kasteløse,
stammefolk og jordløse.

Vi mener, at de bedst kvalificerede til at lave den slags
bevidstgørende arbejde er lokale folk, som kender området indgående, ofte fordi de selv
stammer fra landsbyerne. Derfor har Svalerne ikke udstationeret volontører, men støtter
i stedet de lokale organisationer økonomisk. Hvert år besøger vi vores
samarbejdspartnere i Sydindien og Bangladesh.

|
 ">
|